Syring til broderi

Syring

En syring anvendes som et praktisk hjælpemiddel til håndarbejde. En syring kan gøre broderiprojekter lettere. De er for det meste lavet af træ, og de er med til at stramme stoffet op, og holde det på plads.

En syring består af to rammer. Man deler rammen i to dele og sætter derefter sit broderi ind i mellem de to ringe og stammer ringen igen.

Syringe kan købes i forskellige størrelser. Hvis man er nybegynder i at bruge en syring, anbefales det at købe dem så små som muligt. Så har man mere styr på stoffet og ringen. Jo mere erfaring man får med at bruge en syring kan man gå op i størrelse.

syring

Størrelserne varierer fra 8 cm til 22 cm i diameter.

Jeg anskaffede mig selv en syring for et års tid siden. Det er uden tvivl den bedste investering længe. Fordi stoffet bliver strammet op, er det en del nemmere at brodere og gøre korsstingene pæne. Jeg har selv en ring på 18 cm. Men fordi jeg ikke vidste, at det er bedst at starte med en så lille ring som muligt, var det ikke helt nemt i starten. Så et råd her fra, er at starte ud med en mindre.

Med en syring er det også slut med at bekymre sig om for mange fedtede fingere. Da man med ringen holder i kanten af den, er det ikke en stor del af stoffet, der er udsat for ens fedtede fingre. Jeg vasker hænder en del gange mens jeg broderer for at undgå de fedtede fingere.

Hvordan bruger man en syring?

Det er vigtigt, når man bruger en syring, at stoffet er helt stramt. Det kræver lige lidt øvelse at finde ud af, hvordan stoffet bliver helt stramt samtidig med, at man strammer ringen. Man kan strække stoffet mere end man tror umiddelbart uden at det går i stykker. Men kan også godt sætte syringen ned over korssting, der allerede er broderet. Det sker der ikke noget ved.

syring i anvendelse

Når ringen skal sættes på, er det vigtigt at sætte ringen på, så det passer med at midten af ringen er der hvor man vil/skal brodere nu. Det er klart det nemmeste. Det er selvfølgelig muligt, at fortsætte lidt uden for midten, når man først er i gang. Men det bliver hurtigt træls, når man kommer for langt ud til kanten.

Det er vigtigt når man er færdig med at brodere, at tage syringen af. Stoffet har ikke godt af, at det hele tiden sidder i ringen. Det vil give kanter. Det gør det ikke, hvis man tager den af når man er færdig.

Hvor kan jeg købe en syring?

Der er en del webshops, der forhandler disse ringe. Men hvis man gerne vil have lidt råd og vejledning, kan man med fordel gå ned til en hobbyforretning eller en garnbutik, hvor de forhandler ringene og spørge dem til råds.

Syring 10 cm i diameter Syring 10 cm
Syring 13 cm i diameter Syring 13 cm
Syring 15 cm i diameter Syring 15 cm
Syring 18 cm i diameter Syring 18 cm
Syring 22 cm i diameter Syring 22 cm